Vi
vågnede op fredag morgen til endnu en sandstorm over Riyadh – den anden siden
jeg ankom og stadig et imponerende og lidt skræmmende syn. Billedet herover
blev taget på køreturen ud til DQ (Diplomatic Quarters) hvor vi skulle mødes
med et par expats. Vi havde snakket med dem dagen før og de havde tilfældigvis
et par billetter tilovers til en tur til Tohmamah og Riyadhs største (og
muligvis eneste) hestevæddeløbsbane. Vi var en flok på elleve så vi måtte have
gang i både taxaer og vores bil for at komme derud og – efter en kort detour og
lidt forsinkelse på grund af sandstormen – kom vi frem til væddeløbsbanen og
blev dirigeret direkte igennem til VIP indgang hvor restaurantchefen personligt
hentede os og viste os vej op i loungen. Helt fantastisk.

Efter
lidt godt mad, kaffe og lækre desserter gik de første løb i gang og i
modsætning til Rosehill Race Court i Sydney må man IKKE satsepenge og vædde om
hvem der vinder løbet. I stedet bruger de begrebet ”at gætte” og lægger sedler
med navnet på vinderhesten som de gætter på vil vinde i en stor pulje – og
herefter trækker de lod om hvem der kan vinde en bil eller møde kongen eller
andre store præmier. Vi fik – som de enormt vigtige VIP’s vi er – lov til at
komme helt ned på sidelinien og oven i købet gå ind sammen med jockey’erne,
ejerne og komme helt tæt på nogle af hestene.


Nu er det blevet tid til afslapning, god aftensmad og en god film! Håber I
hygger jer (c’,