Dagen før vi skulle til
Damascus (i anledning af vores visum som skal fornyes hver 30. dag) tog vi som altid et smut i træningscentret efter arbejde. Vi havde investeret i et par
squashketsjere (en fødselsdagsgave til Anders) så efter en tur på
cross-traineren – som sædvanlig – skulle jeg da lige se om jeg kunne vinde over
ham. Jeg lagde godt ud, men efter få sæt gik det galt… Jeg kastede mig
frygtløst efter en lang bold og fik i afsættet lagt for meget vægt på et
forvredet knæ – og så var det slut med squash. Vi fik hurtigt is på knæet, men
skaden var sket… Vi måtte ud og lede efter krykker og knæbind på vejen hjem.

Efter en forfærdelig nat
uden megen søvn, måtte jeg indse at en tur på hospitalet nok var en meget god
idé. Så da de andre tog på arbejde tog jeg på det nærliggende privat hospital
og blev tilset af en – ved første øjekast – meget bister læge. Han viste sig
dog hurtigt at være super fin og med et glimt øjet hjalp han mig igennem
systemet i lyntempo – godt hjulpet på vej af at jeg skulle nå flyet til
Damascus! Han beordrede sygeplejeske til at følge mig op i røntgenafdelingen,
hvor hun fik mig uden om køen og da jeg kom ned igen fik hun mig uden om køen
endnu engang og da lægen havde tjekket at knæet var ok og der ikke skulle ske
yderligere – fik hun mig endda dirigeret hen til apoteket.

Samtidigt kørte drengene
fra kontoret og snart efter blev jeg samlet op – med krykker – udenfor
hospitalet og så susede vi i fuld fart mod lufthavnen. Check In gik hurtigt og
det var ikket svært at finde skranken – der stod nemlig ”check in – all
flights” på alle skrankerne! Vi nåede endda lige kop kaffe i lufthavnen inden
vi boardede og skulle ud på de cirka to timers flyvetur til Damascus – god
timing! I flyet gjorde stewardesserne som altid opmærksom på nødudgange og
iltmasker osv. Men hvad man ikke ser mange andre steder er bønnen til Allah om
en sikker rejse og takkebønnen når man lander sikkert igen.

I lufthavnen i Damascus
ledte vi efter en taxa og fandt hurtigt ud af at den koster 1500 Syrieske Pund
– Lufthavnsbussen kostede derimod kun 100 Syrieske Pund – så snart efter sad vi
og nød udsigten fra bussen… Det første man ser er dog ikke specielt opløftende
og ligner mest en slumkvarter – gamle betonruiner der ligner de har ligger der
i flere århundrede. Det har de sikkert også. Men snart kom vi ind til byen og
her kører de om muligt endnu mere tæt end i Riyadh. Vi blev sat af ved
hovedbanegården og her skulle vi lige mande os op før vi turde krydse gaden –
det viste sig dog hurtigt at man bare skal gå. Folk vader nemlig bare ud og ind
mellem de kørende biler – der til gengæld ikke kører så hurtigt og som på
forhånd forventer at folk bare går. Vi kom sikkert over på den anden side og på
grund af mine krykker blev vi nærmest overfaldet af lokale taxichauffører og
snart efter blev vi sat af ved Al Rabie Hotel – som viste sig at være et meget
charmerende lille hotel med kun 20 værelser.

Al Rabie Hotel har som
mange andre hoteller og restauranter i Damascus en lille atriumgård med
planter, skygge og endda et lille springvand. Super hyggeligt, men værelset var
måske endda lige så fint. 4 meter til loftet og flot stuk, gamle spejlskabe og
garderober. Lidt primitivt, men rent og god stemning. Badeværelset var dog nyt
og med kun små to meter til loftet – og ikke noget specielt.

Vi var sultne efter rejsen
og lige rundt om hjørnet fandt vi en lille hyggelig shisha pub – vandpibe bar –
og her kunne man få hummus med brød, kyllingeshawarma og te – helt perfekt. Vi
fik en god sludder med et lokalt par og hørte lidt om hvor man skulle gå hen
for at få god mad, drinks og lidt kultur. Sammen aften mødtes vi med en
arkitekt fra tegnestuen som er bosat i Damascus på grund af et projekt vi laver
der og hun viste os rundt i en del af den gamle bydel – hvorefter vi endte på
en fornem restaurant, Elissar, hvor vi fik 10-12 små retter, vin og frugt til
dessert. Vi sad i en lille atriumgård – igen med springvand og super hyggelig.
I Damascus er det meget normalt at folk ryger shisha mens de spiser – et lidt
specielt syn – og de sidder gerne i mange timer omkring bordene mens de hygger
sig med alverdens snacks, shisha’s, mad og vin i lange baner. Vi sluttede
aftenen af med et smut på den nærliggende MarMar, som ifølge ”lonely planet”
er det største in-sted for både lokale og turister. Endnu engang et fantastisk
sted og vi nød en god sludder med ejeren – som var meget opmærksom på at
”manden med krykkerne” ikke skulle mangle noget.

Dagen efter gik med at
udforske den gamle by og de mange små butikker i den enorme overdækkede ”souk”
(basar). Man kunne stadig se skudhullerne i loftet efter at franskmændende
beskød byen i 1925 og hele området emmer af stemning og historie. For enden af
en af de overdækkede veje i ”souk’en” ligger ruinerne af et romersk tempel –
Jupitertemplet – og bag det den enorme moské, Omayyade Moskéen, som er et kapitel i sig selv. I moskéen ligger
Johannes Døberen – eller resterne af ham – og de mange tilstrømmende muslimer
står i kø for at bede ved hans side. Jeg var så heldig at overvære en af deres
”prayer-times” og det er lidt af en oplevelse. I Saudi-Arabien og – hvis jeg
har forstået det korrekt (please correct me if i’m wrong) – mange andre steder
må ikke-muslimer nemlig ikke komme ind i en moské. Der var dog også dele af
Omayyade Moskéen, som jeg ikke måtte besøge og hvor vagter holdt uvedkommende
ude.

Efter en god lang dag på farten, fik vi
lige tid til at hvile benene (og krykkerne) inden vi skulle ud og spise på
endnu en fornem restaurant. Her fik vi dobbelt betjening da en af tjenerne var lettere “forvirret” og syntes at bordet med de fire udlændinge skulle have ekstra fin
betjening. Han var super sød og holdt skarpt øje med om vi manglede det
mindste, hvorefter han straks var på pletten med frisk brød, mere vin, mere øl
og alt hvad hjertet ellers kunne begære. Samtidigt blev hele restauranten
underholdt med live-musik, og sangeren skiftede hele tiden mellem diverse
syriske/arabiske numre og alle de kendte George Michael numre han kunne finde.
Ved siden af os sad en familie bestående af faderen, de to eller tre koner,
bedstemoderen og de to døtre – alle i enorm feststemning og når de arabiske
tone flød stod hele familien nærmest oppe på bordene og klappede og piftede –
fantastisk syn!! (c’,

Senere gik turen tilbage til MarMar og
her blev der festet til den lyse morgen (næsten i hvert fald) – og selvom jeg
festede siddende, blev det en super sjov aften. Gæsterne var – som lonely
planet lovede – en god blanding af lokale, expats og turister og jeg fik
sludret en del med både lokaltboende journalister fra USA og England, turister
fra Dubai og helt almindelige syrienske studerende. Alt i alt en sjov aften,
men heldigvis ikke vildere end at jeg sagtens kunne styre krykkerne hjem (c’,

Fredag stod den på hyggebrunch på Al
Rabie Hotel, Backgammon med de andre og en slentretur igennem byen inden vi tog
en taxi ud til lufthavnen. På vejen så vi hvordan de lokale holdt picknik i
vejkanten – under mandeltræer i blomstring – og flere ladvogne med hele
familier på ladet… De er ikke kede af det hernede! En fantastisk tur til Syrien
og jeg glæder mig allerede til næste tur ud af Saudi-Arabien – Tror at næste
mål bliver Dubai, men det er ikke sidste gang jeg har besøgt Damascus. Men nu
er vi allerede i gang med en ny arbejdsuge og der er masser der skal klares
(c’,