Onsdag middag lettede flyet fra Riyadh mod Amman i Jordan.
Spændte sad vi alle fire som sædvanlig når vi skal på visatur på rad og række i
flyet og sludrede om alle de spændende områder og steder vi skulle besøge i de
kommende dage. Vores ven, Wadie, som oprindeligt er fra Jordan, havde samlet en
flot rejsebeskrivelse til os og sørget for både at tjekke vejene vi skulle
følge, stederne vi skulle besøge og endda booket plads til os på hans venners
diskoteker og the-barer i Amman. Imponerende arbejde!

Vel ankommet – efter en turbulent tur over den jordanske
sandørken, Wadi Ram – blev vi mødt i lufthavnen af en mand med et skilt, hvorpå
der stod ”Axel Bluhme” – Det var ret cool! Han havde nemlig en bil til os og få
minutter senere sad vi i en fin Toyota på vej ind mod Amman. Vi fandt
forholdvis hurtigt vores hotel og resten af dagen gik med at afprøve de barer
vi havde fået anbefalet af Wadie.

Tidligt næste morgen gik turen mod det døde hav og på vejen nød vi udsigten oppe fra bjergene – nogen siger at det var samme bjerge, hvor moses modtog de ti bud?! – Uanset så var udsigten fantastisk!

Vel ankommet til det døde hav fandt vi hurtigt ud af at det
meste af stranden er hegnet ind af store hoteller og beach clubs. Vi mente dog
ikke vi ville betale 10 JD (=80 DKR) for en dukkert, så vi kørte videre ned
langs kysten til et sted der kaldes ”hot springs” – og som er den public beach
de lokale også bruger. Vi mødte op til flere skoleklasser og folk var ekstremt
nysgerrige for at høre, hvor PRÆCIST oppe nordpå vi var fra – så jeg var fra
sverige(!) OG det var nok meget klogt, for der er ikke mange jordanere der helt
har tilgivet os endnu. De vil i hvert fald gerne liige diskutere sagen!

Nå, i bølgen den blå sprang vi – 0g så flød vi ellers
ovenpå! Det er nærmest umuligt at komme ned i vandet og man kæntrer rundt..
Brystsvømning kan man godt opgive – så lidt rygsvømning blev det til (c’, Helt
utroligt – og tæt ved kysten kan man se hvor meget salt der er i vandet – det
ligger nærmest i lag! Efter 20 minutter i vandet klatrede vi lidt op af
skråningen til vores brusebad – et lille naturligt springvand! Fantastisk!

Friske tog vi hul på næste etape af vores roadtrip og først
fulgte vi kysten af det døde hav sydpå. Havet fordamper hurtigere end nyt vand
kommer til så indenfor en årrække vil det være helt forsvundet – og der gik da
heller ikke længe før vi havde lagt det døde hav bag os. Vi kom et godt stykke
sydpå og drejede fra landevejen op mod bjergene – og fandt den mest fantastiske
bjergvej med hårnåle sving, ekkodale og fåreflokke rundt om hjørnet! Fed
oplevelse og vi steg næsten 2000 højdemeter fra det døde hav (som ligger 400
meter under havets overflade) til vi kom til toppen af bjerget og kunne køre
ned mod Petra på den anden side!

Selve Petra er nok hovedturist attraktionen i Jordan og
allerede da vi ankom til Wadi Musa (byen der ligger ved indgangen) var der
proppet med turistbusser og byen vrimlede med folk. De fleste bruger da også
tre eller fire dage på at se de 45 km udhuggede huler, templer og klostre. Vi
havde dog ikke så meget tid, men var dog fast besluttede på at få mest muligt
ud af turen! Så først kastede vi os op på en hest og i fuld gallop drønede vi
mod indgangen. Vi måtte dog efterlade hesten ved indgangen til selve Petra og
gåturen igennem klippespalten tog da også omkring tyve minutter – hvorefter den
første bygning viste sig for enden af sprækken! Hugget ud af klippen og helt
vildt at se!

Vi brugte et par timer på at gå igennem ”hovedgaden” i
Petra og på at bestige de godt 800 trin op til the monestary (klosteret) hvor
efter vi nød udsigten fra det flotte udsigtspunkt , kaldet ”the sacrificial
view”

<!–
WriteFlash('’);
//–>

<!–
WriteFlash('’);
//–>

Bare rolig – den gale beduin beduin kom sikkert ned!

Da det var ved at blive mørkt gik vi ned igen og nød at vi
var de sidste tilbage i Petra (ud over de ansatte) – det er sådan Petra skal
ses og nydes!

Dagen efter blev det til sightseeing i Amman og vi fandt
blandt andet et gammelt romersk amfiteater og det gamle tempel ved byens
citadel. Super flot – og kan kun anbefales! Men næste gang vil jeg nok prøve at
få tid til at besøge Wadi Ram (den enorme ørken i syd Jordan) og måske bestige
et af bjergene dernede. Og bare rolig – man kan gå derop uden torve og kroge!

Og lige til sidst:

<!–
WriteFlash('’);
//–>