Riyadh, d. 28.02.2010

Dagene går hurtigt i den tørre luft og jeg har svært ved at
får skrevet ”dagbog” hver dag. Tit tager vi af sted på arbejde omkring 8.45 og
efter arbejdet kalder træningscentret. Derfor er vi tit først på vej ud og
handle omkring kl 20 og inden vi når hjem og får lavet mad er klokken mange.
Skype bliver ikke til så meget, men har da fået det til at virke nu – og
dejligt at jeg har fået snakket lidt med et par stykker allerede (c’, Nu er
bloggen her endelig oppe at køre og jeg har opdateret den med kombinerede mails
og historier fra jeg tog hjemmefra og til starten af sidste uge. Herunder
kommer en (efter mit hoved kronologisk) beretning om mine oplevelser siden
sidst (c’,

ID Design (også kaldet Idémøbler)

Efter vores mislykkede tur ud i Riyadhs travle aften trafik
i sidste uge (hvor vi ikke fandt ID Design) måtte vi gøre et nyt forsøg. Vi
smed fortøjningerne og satte sejl mod det kryds som vores chef havde sat på
googlemaps og snart efter zigzaggede vi gennem myldretiden tætte trafik. Denne
gang var vi mere heldige og efter overraskende kort tid fandt vi hvad vi søgte
– det arabiske svar på det danske møbelhus Idémøbler: ID Design.. Opstemte og
fulde af forventninger gik vi ind og søgte højt og lavt efter nogle lænestole til
huset – men efter en lang søgen måtte vi sande at den arabiske mode ikke helt
er den samme som i DK. Guldstof og glitrende farver var ikke lige det vi ledte
efter, men vi fandt da til sidst nogle enkle og pæne loungestole til stuen.
Lidt ligesom i IKEA skal man have fat i en ekspedient som så kan finde ud af om
stolen overhovedet er på lager. Vi havde valgt en model hvor de kun have to
stk. tilbage (ØV) så vi måtte nøjes med dem. Da vi kom ud til bilen kunne de
ikke være i baggage rummet, så Anders og jeg måtte pakke os ind i stolene på
bagsædet i stedet – på ægte arabisk
manér – og af sted det gik.. No worries, kort efter var vi hjemme med vores
nyeste indkøb.

Skrædderen i Bartha.

Dagen efter tog vi i the gym og trænede en smule og det var
super dejligt at få rørt sig lidt. Det var svømmedag og det blev til 40 baner a
20 meter dvs. ca. 800 meter, hvilket jeg er godt tilfreds med. Men på vej hjem
kom vi i tanke om at vi havde købt stof til vores gardiner i stuerne og de
skulle sys (og helst snart) – ergo satte Oskar og Jeg de andre to af og
fortsatte ned mod centrum af Riyadh, hvor skrædderkvarteret Bartha ligger lige
ved siden af. Vi kørte igennem tæt befolkede gader og pludselig dukkede
farvestrålende butikker, men flotte kjoler, smokinger, suits og alle mulige
slags stof i alle mulige varianter og farver op. Butikkerne lå tæt efter
hinanden og ned af sidegade og stræder og snart efter fandt vi et sted at
parkere bilen. Nysgerrige blikke fulgte os og gadesælgere forsøgte at sælge os
frugt og grønt som var flotudstillet på små gadeboder udenfor små restaurenter
eller skrædderbutikker.. Gaderne var små, smalle men godt oplyste og Oskar
viste vej igennem labyrinten mod ”Mr. Genius” – den mest benyttede skrædder
(blandt vesterlændinge) på grund af hans kvalitet og super service (og
fornuftige priser).. Vi havde et par bukser der skulle have en ny knap og havde
egentlig bare tænkt at spørge ham om en god gardin skrædder, men han mente at
han selv var den bedste (!) og tja, så tog vi ham. I eftermiddag skal vi ned og
hente resultatet, så det bliver ret spændende om han har forstået os rigtigt..
Det tog lidt tid at forklarer ham hvordan vi gerne ville have dem og hvilke der
skulle være hvilke længde osv. Osv.

Derefter skulle vi hjem og spise lækker mad som Anders og
Johannes havde kreeret, og vi nød at flade lidt ud ovenpå en lang dag.

Barbershop på arabisk og første køretur alene.

Onsdag aften blev det til en grillaften på taget af huset
og med masser af god mad, nolalkohol øl (som sædvanlig) og masser af hygge.. Vi
gik dog forholdsvis tidligt i seng, da vi skulle ret tidligt op torsdag og
ordne en masse ting i huset. Jeg fik sat de sidste lamper op i spisestuen og
gjort rent, mens de andre klarede lignende opgaver rundt omkring i hytten –
Derefter fik jeg instuktioner i at finde vej i trafikken til en god tyrkisk
barbershop så jeg kunne få klippe mit halvlange skæg af. (c’, Heldigvis er jeg
ikke helt skeløjet når det kommer til at finde vej (?!) som kort efter holdt
jeg udenfor en tyrkisk barbershop på den rigtige gade.

Da jeg kom ind ad døren stod der ca. 5-6 arabiske eller
indiske fyrer omkring mig og bød mig velkommen, og så kom chefen og tog i mod
bestilling og jeg blev vist ind i et lille ottekantet rum – uden loft og med
spejle på alle væggene. Der duftede af krafig barbersprit og de mærke trævægge
med spejlene lignende noget de havde stået der i hundrede af år.. Kort efter
kom min barber ind, med en engelsk talende tolk og sammen fik jeg forklaret
hvordan jeg ville have det og så i gang.. Først blev mit ansigt vasket med en
varm fugtig vaskeklud, derefter sæbet ind i barberskum og frem med ragekniven –
lige som man havde forestillet sig – og kort tid efter blev mit ansigt vasket
med kold klud og til sidst barbersprit. Sluttelig klippede han pænt bakkenbarterne
til og satte mit hår i en frisure der sikkert er moderne hernede, men ikke lige
et hit hos mig.. Men Hallaz, jeg var blevet barberet og det for kun 25 SAR dvs.
ca. 40 danske kroner.

Torsdag aften stod den på fest og ballade – i det at Oskar
(via nogle venner) havde fået fat i fire billetter til fest i en compound inde
i byen – Der er jo alkoholforbud i kongedømmet, men festes det skulle der og vi
mødte da også frem tidligt da vi havde fået at vide at festen faktisk ville
have sprut til favorable priser… Det viste sig nu hurtigt at de favorable
priser var 40 SAR pr. drink (ca. 60 kroner) og det for en mikroskopisk sjat
vodka.. Nå, men fulde det blev vi altså ikke – til gengæld var det sjovt at
feste med nogle saudisk valentines par – alle gifte – og sludre med dem om
deres dagligdag her i Riyadh. De fleste saudiere til denne fest har rimeligt
mange penge og mangler derfor ikke noget.. De arbejder alle i Riyadh (også
kvinderne) indenfor forskellige erhverv, for eksempel sygeplejen,
administrativt og på kontorer i forskellige brancher. De fleste har boet i
udlandet og taler rigtig godt engelsk – men det er klart et mindretal der har
mulighed for dette og lige så snart man kommer udenfor Riyadh er der rigtig
langt imellem dem der har penge og/eller uddannelse. Efter en god aften blev vi
hentet af vores ”private” taxa-chauffør Nazeer som kørte os sikkert hjem til
huset – til tonerne af Michael Jacksons ”Thriller” og ”Billie Jean” for fuld
skrue.. Riyadh er pænt oplyst om natten så det var ret fedt at se på vejen
hjem.

Deserttrip, Quadbikes og filippinsk fest i saudisk
sandstorm.

Næste morgen blev vi hentet tidligt om morgenen så det var
lidt hårdt at komme op efter få timers søvn – men af sted til ørkenen skulle
vi!! Et bad, noget hurtigt morgenmad og en lynpakning af det mest nødvendige
senere satte vi kursen vestpå og efter 20 min kom vi til et checkpoint hvor de
lokale myndigheder holder øje med banditter og smuglere og alt muligt andet..
Derefter forlod vi det riyadhske Platou, og kørte ned af en stejl vej som skar
sig igennem sandstensklipperne.. Fantastiske scenarier og hvis det ikke havde
været for alt det støv der hænger i luften hernede havde man sikkert kunne se
rigtig langt.. Men vi kunne ikke se meget mere end et par kilometer og
fortsatte derfor ufortrødent videre ud på vores lille ”desert-trip” – vi
krydsede et par wadi’s på vejen og kunne se hvordan de lave ”wadi’er/canyons”
var fulde af palmer og frodige, grønne planter – fuldstændigt syret i et ellers
enormt goldt landskab. Flere steder så vi også kameler og dromedarer – nogen i
fangenskab og nogen der var vilde – og endda også nogle unge kamelbørn.. Ret
fedt!

Vi kørte ud til et lokalt tilløbsstykke, nogle
klippestykker som de lokale klatrer på i deres weekender og samtidigt skriver
eller ridser deres navne ind i. Det er var også ret syret at se hvordan de har
smidt affald i ørkenen – helt uforståeligt set med danske øjne! Mange steder
ligger bjerge af dæk og flyder og man ved ikke om de har ligget der i 3 eller i
30 år.

Derfra kørte vi til ”the red sands” – nogle røde sanddunes,
so0m minder rigtig meget om dem i Australien. Her kunne vi leje Quadbikes af
nogle lokale afghanere som øjensynligt mere eller mindre lever af at sidde i
ørkenen hele dagen og vente på at der kommer nogle saudiere eller expats forbi
og lejer deres udstyr.. Hjelme? ”Næh, det har vi ikke..” Sikkerhed? ”Nix, I må
bare køre ordentligt..” Sjovt? ”Ja, mega sjovt!!”

Vi kørte rundt en times tid og var fuldstændigt smurt ind i
sand fra top til tå efter bare et par minutter, så da vi endelig var færdige
måtte vi børstes af, tømme skoene og forsøge at tømme både øre, næse og øjne
for sand.. Det er helt sikkert ikke sidste gang (c’, (Men surt at vi måtte
vente med badet til om aftenen..)

Vi kørte til et lille landsted i en ”landsby” af meterhøje
mure, og da den søvnige afghaner havde lukket os ind af porten, befandt vi os i
en lille privat oase – ejet af en saudier som har et godt forhold til
filippinerne – og her blev det grillet og fundet lækre snacks frem i den helt
store stil. Hele filippinerklanen var med og middagen var klar da vi kom – vi
var mere eller mindre æresgæster, selvom festen var til ære for en af pigerne,
som var færdig som sygeplejerske og nu skal hjem til Filippinerne efter 5 år i
Saudi. Efter maden blev der arrangeret karaoke i den helt store stil og en
masse festlige lege, blandt andet Samson, Lion and Delahlia (det kropslige svar
på sten, saks og papir), limbodans, stoleleg (hvor mændene er stolene som
pigerne skal sidde på og den der ikke får en plads er ude)… Fantastisk morsomt!
Midt under legene blev vi afbrudt, da en stor sandstorm kom ind over og vi lige
måtte sørge for at sandet ikke kom ind i teltet med maden og drikkevarerne. Men
hurtigt genoptog vi legene og jeg må sige at de var opfindsomme – Alt fra
Appelsiner til mønter kunne bruges til at lave en ny leg med, men det fedeste
var næsten vores ”gamehost” der med mikrofonen fra karaokesystem sørgede for at
alle hele tiden var opdateret om hvad der foregik og hvad reglerne var (på
bedste japanermanér oven i købet!)…

Om aften havde sandstormen lagt sig og vi kom hurtigt hjem
igen – dog måtte jeg lige have fat i førstehjæpskassen da jeg lige fik skåret
en godt hul i fingeren da jeg skulle skrælle kartofler – flot! Så nu render jeg
rundt med plastre på mig i døgndrift og forsøger at holde sand og støv væk –
men umiddelbart heler det nu fint (c’,

Hyg jer og god weekend til jer alle.. (c’,