Riyadh, d. 19.02.2010
Tirsdag (d. 16 feb.) endte med en tur i fitness centret,
som ligger i forbindelse med et stort dyrt hotel, tæt ved kontoret. Vi har fået
lov til at bruge det, da en af de ansatte på kontoret har nogle gode
forbindelser og det er nu ret godt. Der er en træner som man altid kan spørge
om råd og udover selve fitnessdelen (med kondicykler, cross-trainere, løbebånd
og diverse maskiner) hører der både en 20 meter indendørs pool, to squashbaner
og på taget en tennisbane og en basketballbane til. Så vi har nu aftalt at vi
(som princip) altid har træningstøjet med og tager i ”gym” på vejen hjem fra
arbejde.
Onsdag blev planen at blive hjemme fra arbejde og i stedet
bruge tiden på at få installeret os i huset og få samlet alle de nye møbler,
lamper og forskellige ting og sager. Drengene havde brugt syv timer i IKEA og
det havde resulteret i en enorm mængde ting der skulle samles og sættes op.
Tingene hernede foregår ikke helt som i IKEA i DK og alle ting skal skrives ned
og hentes frem af en ansat – hvilket er både godt og dårligt. Godt fordi at man
så er sikker på at den udstilte vare rent faktisk er på lager og dårligt fordi
det tager en krig at komme igennem hele butikken.
Vi stod derfor op tidligt og hen over morgenmaden (Kelloggs
med müsli, mandler og rosiner + kaffe) blev slagplanen lagt. Jeg skulle i
første omgang koncentrere mig om at få samlet det lille natbord til mit værelse
og derefter få indrettet mit skab og værelset generelt. Derefter skulle Anders
og Jeg sætte gardiner op i alle soveværelser..
Der er nok at se til og status
er nu (fredag aften) at vi har brugt hele weekenden på at samle møbler og
indrette os og at vi stadig ikke er færdige fordi der simpelthen er rigtig
mange rum og rigtig mange ting der skal ordnes. Men hele weekenden gik nu ikke
med hårdt arbejde alene…
Onsdag kørte vi til frokost et smut over til en lokal
restaurant, hvor man sidder på et lille podium (men i princippet på gulvet) og
spiser med fingrene – og kun med højre hånd da den venstre er den beskidte
hånd. Vi bestilte på engelsk og via et par enkelte fraser på arabisk og
forseglede vores ordre med udtrykket ”Hallaz” (som betyder noget i retning af
”Basta, Det er en aftale og i øvrigt er det bare helt perfekt!). Dette udtryk
bruges en hel del om alt muligt (c’, Lidt efter kom tjeneren ind med et enorm
fad med ris og forskellige former for kød – lam, okse og kylling – samt lidt
frisk salat og humus m.m. Alt sammen super lækkert og så var det ellers bare at
gå i gang. En super sjov oplevelse som vi gentog i dag fredag. Fire mand spiste
vi for 57 rial, hvilket i danske kroner svarer til ca. 100 kroner.. Det er tæt
på at det ikke kan betale sig at lave mad, når de laver så god mad så billigt!
Torsdag gik med at samle møbler osv., men efter en lang
arbejdsdag tog vi et smut i Panda, hvilket er et stort indkøbscenter i stil med
Bilka (eller de store amerikanske varehuse). Udvalget er enormt og på de lange
gange finder man alt fra frisk frugter, oste fra hele verden og brasilianske
bøffer til køkkenting og stribevis af kvinder i burka’er som handler ind side
om side med vestlige expats (som mig..). Derefter tændte vi op i grillen på
tagterassen og nød en stille non-alchohol beer fra tyskland og at varmen om
natten er tilpas til shorts og t-shirts (c’, Vi havde også købt både parasol,
lamper til levende lys og fakler, så det endte med at blive en super hyggelig
aften.
Fredag eftermiddag besluttede vi at nyde resten af vores
weekend/”søndag” med et besøg hos en af de andre ansatte i Eid Compound og især
deres pool trak rigtig meget. Vi kørte ud i den stadig hovedløse trafik og kom
da også sikkert frem til den meget bevogtede compound. Først skulle bilen
tjekkes for bomber, dernæst skulle vi køre igennem 300 meter betonklodser opsat
som chikaner og til sidst måtte vi aflevere vores pas for at komme ind. Alt gik
fint, selvom de bevæbnede vagter holdt bistert øje fra vejkanten. Men de hilste
pænt med smil og vink da vi var blevet godkendt (og da de opdagede Oskar i
bilen – han har været her i 6 måneder så han har et kendt ansigt). Ingen
problemer og kort efter fik vi en kort rundvisning og få øjeblikke sener lå vi
i poolen og hyggede os – helt perfekt. Så snart man kommer ind i compounden
bliver den støvede by og dens skiftesvis sandfarvede, flade bygninger og
neonrørsvildmark erstattet af frisk palmer, grønt græs og flotte bygninger med
rengjorte fortove, barnevognsluftende mødre og familier samt smilende
expats/vesterlændinge. Super sjovt at se og hyggeligt om end et lidt stille. De
fleste passer mest sig selv og der er vist ikke det store fællesskab, men helt
sikkert et dejligt sted.
Her til aften fik vi besøg af George, en fin filippinsk fyr
som fungerer som chauffør og lidt som altmuligmand. Han havde en indisk
blikkenslager med som skulle ordne lidt småting for os. Meget hyggeligt at få
en sludder med ham – han er vores lokale håndværkerkontakt og er en ud af de
tre-fire fyre som hjælpe os med forskellige småting. Inder-blikkenslageren
kunne ikke et ord engelsk, men ordnede fint alt hvad vi havde spurgt om.
Riyadh, d. 21.02.2010
Lørdag morgen svarer jo til Mandag i DK og vi måtte
tidligt op. Anders og Jeg deler badeværelse og vi har aftalt at jeg har badet
først, så det er med at komme ud af fjerene og bad inden Anders står op. Det
passer mig nu fint for så har jeg mere tid til at sidde på fortrappen i solen
med morgenmaden og en stille kop kaffe inden vi alle stuver os sammen i bilen –
en støvet lyseblå toyota avensis med automatgear. Arbejdsdagen gik med
mailskrivning, tegning på computeren og en tur til sitet, hvor jeg skulle måle
lidt op. Jeg fik tildelt mig egen vagt, som fulgte mig overalt. Han var super
fin og hjalp med opmålingen, men var egentlig sat på til min beskyttelse – da
de vagter der patruljer omkirng sitet har til opgave at arrestere alle der
render rundt med et kamera (c’, Jeg fik klaret det hele uden nogen problemer,
og fangede en taxi tilbage til kontoret og det var en lidt sjov oplevelse at
køre rundt med en chauffør som ikke kan mere engelsk end ”crazy traffic” og
”dangerous” og de par arabiske udtryk jeg har lært blandt andet ”Haram!” som
betyder noget hen ad ”ARGH! NU ER DET NOK! SLUT X 10000 + bandeord oveni). Jeg
kom sikkert hjem til kontoret og efter arbejde tog vi i the gym og trænede i et
par timer. Dejligt!
På vej hjem fra the gym skulle vi kigge på møbler i en
dansk møbelbutik, kaldet ID Design, som vi havde hørt skulle have flotte møbler
til vores stue. Vi kørte op på den gade, hvor butikken skulle ligge og alle
fire sad klisteret til ruderne for at finde butikken – uden held.. Så for enden
af vejen (3 km længere fremme) lavede vi et U-turn og forsøgte igen – ingen
held – så vi kørte ind til et indkøbscenter og rendte rundt i et kvarters tid
indtil vi fandt en engelsk snakkende mand og fik igennem ham bekræftet at
butikken fandtes på den omtalte gade, hvorefter vi startede forfra for enden af
gaden og klisteret til ruden – UDEN HELD igen! Men det er åbenbart ret normalt
hernede at man skal lede lidt efter butikkerne – og at man når man mindst
venter det finder en eller anden vildt spændende butik (men måske ikke lige den
butik man ledte efter!)
Og det bringer mig lige ind på en fodnote omkring DK og
Saudi-Arabien. Jeg havde planlagt at jeg i alle henseender skulle være svensk
de næste par måneder (og det kan være svært nok når man faktisk følges med to
ægte svenskere), men nu har jeg et par gange oplevet at folk overhovedet ikke
rynker på næsen eller tager sig af at man er dansk eller spørger efter en dansk
butik. Tværtimod er folk meget i mødekommende i det hele taget, og meget
nysgerrige og hjælpsomme. Og de er, efter hvad jeg kan forstå på dem der har
været her længere, ved at vænne sig til de cirka 6000 vesterlændinge der lever
i Riyadh i øjeblikket. Dette betyder at man ikke behøver være bange for at gå
på gaden – og alting føles sikkert – hvilket er enormt rart at opleve, når man,
som jeg, var lidt nervøs for hvor den arabiske verden ville se om når man kom
frem.
I dag skulle jeg for første gang ud og køre i bilen og det
gik super godt. Jeg kørte til arbejde og selvom trafikken ikke var så voldsom,
så skulle man holde øjne og ører (også øjnene i nakken) stive – Men ingen problemer. Nu har jeg arbejde på
kontoret siden kl. 09.00 i morges og klokken er ved at være 19.00 så nu er det snart
tid til en tur i træningscentret – det er svømmedag i dag (c’, Bagefter tror
planen er at køre til Bartha (en bydel sydpå) og finde en skrædder der kan sy
vores gardiner.. Nu må vi se om vi orker det når vi er færdige med træningen.
I morgen skal vi ud og kigge på et andet projekt, hvilket
bliver super spændende (c’, Der sker rigtig meget overalt hernede. Bare se udsigten fra kontoret herunder…
Hmm, lige en sidste ting.. Mit saudiske
mobilnummer er +966 56 778 01 82 og jeg har forsøgt at sende et par sms’er, men
kan ikke rigtig finde ud af om de kommer igennem til jer. Må prøve lidt igen
senere – Til gengæld har jeg nu fået noget modem hjem til huset så jeg skulle
kunne komme på skype fra idag – prøver at få det til at virke i aften.
