I denne omgang handler min
blog mere om hverdagsbegivenheder og weekendens strabadser. Men først må jeg
fortælle om mit nye, flotte jakkesæt, som jeg var nede og hente i tirsdags. Jeg
havde selv valgt stoffet og leveret det til ”Mr. Genius” som skrædderen hedder.
De fleste ”Expats” hernede bruger Mr. Genius og stort set alle ved hvem han er.
Vi mødte nogle andre danskere og svenskere i onsdags og de havde alle været på
besøg hos Mr. Genius. Der er ikke noget at sige til at han er glad for at se os
– vi har jo altid nye bestillinger med (og/eller nye kunder). Men herunder kan
i se resultatet (c’,

Sættet skulle jo straks
afprøves, så vi tog til fest torsdag aften. Festen blev holdt på et lukket
område og udover et kæmpe dansegulv, var der opstillet en stor bar, en masse
rundeborde med fin hvid dug, levende lys og et par langborde med alskens
lækkerier (c’, Ikke dårligt, at starte med god mad, vin til og med dessert!
Godt, jeg snart kan komme i gang i vores gym igen. Efter et par timer med al
for meget mad og gode drinks, lukkede festen – og det var tid til afterparty!
Her skulle man være inviteret og jeg var heldig at få en billet.. Normalt skal
man vist kende værten, men Oskar havde været hurtig og skaffet ekstra
billetter. ”Efterfesten” foregik i en privat bolig få minutters gang fra
”hovedfesten” og hele gårdhaven var pyntet fint op – i den ene ende var der
loungestole og hyggesludren, i midten var der dansegulv og i den anden ende en
velassorteret bar med drinks, snacks og indiske bartendere.

Søndagen gik med at sove
længe og efter en sen omgang morgenmad, blev vi enige om at finde en pool i
nærheden. Vi endte i en lokal kompound hvor vi kendte ejeren af den lokale
restaurant – og resten af eftermiddagen gik med afslapning, iskaffe og svanlende
dukkerter (c’, Nu er det så blevet lørdag og dermed er en ny arbejdsuge
startet!

Men der er nu okay – bare se den solnedgang vi har idag (c’,