Udstationeret i mellemøsten...

En af verden ældste hovedstæder, en urgammel metropolis der
har overlevet utallige civilisationer og i dag en interessant, travl og i nogen
henseende moderne storby – og ja, et fantastisk sted at nyde mellemøstens
intense charme.

Vi havde besluttet os for at bo samme sted som sidst jeg
var der med drengene i marts –det charmerende og billige hotel Al Rabie, som
ligger tæt ved den gamle by og citadellet. Al Rabie har en fin lille gårdhave
og her bliver der hver dag serveret morgenmad – hummus, brød, æg og thé – så
man kan klare dagens første strabadser i det enorme virvar der venter udenfor
døren.

Sightseeingen startede allerede den første aften, hvor
Åshild og jeg nød den lokale kultur på en lille ”underground” café tæt ved
hotellet. I gaden havde de simpelthen sat stole og borde op og serverede frisk
juice, shisha’s og brød med hummus fra et nærliggende køkken J

Dagen efter mødtes vi med Anders (fra kontoret i Riyadh) og
startede fra en kant af med at se de store sights i Damaskus. En klog mand
sagde engang at et billede kan sige mere en ord, så her følger et par shots fra
vores ture rundt i Damaskus.

Umayyadh Moskeen:

Den Gamle By:

Udsigten fra bjerget:

Shisha Caféen bag Umayyadh Moskeen:

Long time – No post… Men nu er
det på tide med en all-round update fra en midtøstens mest tilsandede øjesten –
Riyadh!

Siden sidst er der jo sket meget! Efter Dubai med Asbjørn
og Sille, har jeg rejst til blandt andet Danmark, Norge, Havnebyen Jeddah (i Saudi-Arabien)
og ikke mindst endnu engang til den fantastiske ældgamle hovedstad Damaskus.

Lige kort om Danmarks/Norges turen så var det jo helt
fantastisk at være hjemme for et kort øjeblik og se at den kendte verden stadig
eksisterer og at nyde et par aftener med familie og venner 😉

Jeddah er kendt for at være mere liberal end Riyadh –
selvom de begge er store byer i Saudi-Arabien og vel burde have samme regler.
Den gamle havneby viste sig ved første øjekast at minde meget om Riyadh – med
sine nye ”amerikanske” bygninger, højhuse der knupskyder omkring i byen og
McDonalds (og alle mulige andre fastfood restauranter) men da vi først fik
kigget under facaden viste det sig at Jeddah har enormt meget mere at byde på.

Vi ankom sent om aftenen og måtte vente på nogle venner som
ankom lidt senere. For at fordrive tiden lejede vi en bil til de tre dage vi
skulle være der og snart efter var vi alle på vej mod hotellet – Sheraton Red
Sea Resort.

Resortet var super fint – med egen restaurant, pools,
strand og solsenge over det hele. Vejret var solrigt og varmt – og da Jeddah
ligger ved kysten også meget høj luftfugtighed, så efter 15 sekunder udenfor
var man stort set gennemblødt.

Vi nød meget tid med bare at dase i solen og at snorkle
rundt i det røde hav, men jeg har for meget energi til bare at ligge og læse
hele dagen. Al’Balad var første stop på sightseeing-listen og den gamle bydel
var helt klart et besøg værd. Den var dog meget mere medtaget end vi har
forestillet os, med de gamle gader brudt op og sand, grus og knuste belægninger
i store bunker. Men snart viste der sig et mønster da enkelte bygninger var
blevet renoveret og sat fint i stand – så forhåbentlig gælder det hele området
om et par år… i saudi-tid! Ikke desto mindre var det super spændende at se og
jeg fik taget en del gode billeder…

Vi nød også flere fine restauranter og man kan ikke klage
over at det er dyrt… En var The Seashell, hvor tagkonstruktionen var lavet som
en konkylies skal – og snoede sig op ad. Et andet var Bubbles, hvor man kunne
få shisha til maden og på alle tidspunkter var mandsopdækket af mindst to
tjenere – som fyldte vand i glasset efter hver mundfuld (stort set). Bergs var
en café og shisha restaurant, hvor vi fik et par drinks – alkoholfrie,
selvfølgelig.

Alt i alt en super tur til Jeddah – selvom vi var forfulgt
af forskellige mindre heldige episoder; forsinkede fly, en gal mutawa (som
mente at vi i hvert fald IKKE skulle tage billeder af kongens moské!),
punktering og flere forsinkede fly (vi kom først hjem kl 5 om morgenen! 4 timer
forsinket!)

Her er lidt flere billeder – og snart følger et lille
indlæg mere om Damaskus 😉

Et par gutter på vandscooters kom forbi vores resort..

Punkteringen!

The Sugarcane Man – Verden mest sukkerholdige drik!

Mr. Sunshine på vej ud og snorkle…

Verdens højeste fontaine – ca. 320 meter ifølge deres website…

Solnedgang – set fra vores resort..

Endelig blev det onsdag og
jeg stod i lufthavnen med min lille rullekuffert og klar til nye eventyr.
Forude ventede min broder og Sille i mellem østens ”vildeste” storby, Dubai!

Vel ankommet efter en
behagelig tur i en enorm Airbus med 9 stole på tværs stod i en ny og kæmpe
lufthavn. Jeg må sige at de har virkelig gjort sig umage for at få ekspederet
folk i en fart – og alligevel er der så mange mennesker at man må stå i kø
alligevel! Nå, men der på den anden side af paskontrollen stod de to eventyrere
og ventede på mig (c’, Fantastisk at se dem begge her – halvvejs på den anden
side af verden!

Første aften gik med lidt
italiensk mad, et glas hvidvin og brødrehygge (c’, Men jeg vil da lige nævne at
værelserne på Suite Hotel Mall of Emirates er super fede – se nedenfor – og til
en pris på omkring 500 kr pr. nat så er det helt perfekt. Tak til Sille for et
super valg (c’,

Næste morgen gik vi en tur
i Mall of Emirates og så på butikker. Det enorme mall (indkøbscenter) var i to
etager og større end fields. Men hovedattraktionen her fandt vi da vi skulle
have en lille espresso i en lille coffeeshop – Ski Dubai, Verdens største
indendørs skiarena!

Vi måtte jo prøve det og
selvom det er en stor turist fælde, så var det super fedt. Jeg kom for alvor i
tanke om hvor meget jeg har savnet at stå på ski de sidste par år og selvom
bakken ”kun” var et par hundrede meter lang så var det super fedt!! Vi brugte
omkring to timer på ski – og nød hvert sekund! Derefter tog vi på stranden!

Det er nok det eneste sted
jeg kender til hvor man kan stå på ski hele formiddagen og en halv time senere
stå med tæerne i vandkanten med 30 grader varmt vand – fantastisk. Især når man
bor midt i en ørken til daglig! Fra stranden nød vi udsigten til verdens første
syv-stjernede hotel i byginge Burj Al Arab – også kaldet Sejlet.

Vi tog derefter i et endnu
større mall – Dubai Mall – som har ry for at være verdens største – og det er
da også lige til at fare vild i. Vi fandt dog via forholdvis god skiltning vej
til vores mål – indgangen til Burj Khalifa – Verdens højeste bygning på ca. 826
meter – og fik købt billetter til en aftentur op på toppen af verden (i hvert
fald i hvis vi snakker om bygninger!).

Vi havde et par inden det
blev vores tur til at gå op i tårnet, så vi så lidt på butikker, fine
chokolader og endte på en sjov lille sushirestaurant, hvor retterne kørte rundt
på et lille bånd. Fantastisk sjovt, og god sushi 😉

Vi kunne også nå at se The
Dubai Fountain som hver halve time skyde et show af med musik, vandsøjle på
unævnelige højder og fantastisk koordination. Og hver halve time er det
forskellige shows – de har virkelig gjort hvad de kunne for at underholde
turisterne.

Da det endelig blev tid til
en tur i tårnet stillede vi op i køen og fulgte en lang gang med en masse
billeder, videoer og tekster på væggene – alle omkring byggeriet, arbejderne,
byggelederene, cheferne og alle fremstillet i et heroisk lys. Lidt som
astronauterne i Armageddon.. Crazy stuff.. Men med mange fine oplysninger –
f.eks. at hvis man lægger alle længderne af armeringsjern sammen ville de kunne
fra New York til Dubai og videre til Hong Kong! (c’,

Udsigten var fantastisk og
jeg tror billederne her taler for sig selv..

Dag to i Dubai blev vi
enige om at vi skulle en tur i ørkenen og jagte nogle kameler – så som sagt så
gjort. Vi fik via receptionen på hotellet fat i en indisk fyr som kom og
hentede os i en stor fin hvid Nissan Patrol 4WD – som faders firmabil og vi fik
da set hvad sådan en bil også kan bruges til, haha – efter en lille times
kørsel på syv-sporede motorveje holdt vi ind på en tankstation, hvor vores
indiske guide lukkede luften ud af dækkene. Lufttrykket skal være ca. 15 i
stedet for de normale 30-35.. Og så af sted ind i ørkenen.

Vi kørte op og ned af
skråningerne – som føltes næsten lodrette – i det der her kaldes Dune-Bashing..
Det er ikke hver dag man kigger lige ud gennem forruden og ser et par
indtørrede æbler ligge på jorden 5 meter foran sig.. Super cool, og vi drønede
rundt i flere timer – indtil vi faldt over en flok kameler og måtte have et par
billeder. Derefter kørte vi ud og mødtes med en beduinfyr og fik lov at ride på
to af hans kameler – tjek! Super behageligt og de lugter jo kun lidt. Sjovt!

Vel tilbage på hotellet tog
vi et par timer i solen på hotellet tag ved poolen.. Sille nød solen i fulde
drag, mens brødre Bluhme lå i poolen og
snakkede om bygninger, flisearbejde, og andre ”nørdede” ting og sager (c’,

Jeg skulle nå et fly senere
samme aften så vi tog tidligt metroen fra Mall of Emirates til Union hvor vi
fandt en mindre inspirerende foodcourt – men i tidsnød må man jo tage hvad man
kan få og heldigvis var maden super good! Derefter fik vi en megafrappucino og
fik sludret lidt af inden jeg måtte finde vejen hjem til ørkenlandet.

Men Asbjørn og Sille
fortsatter videre ud i Gold Souq (Guld basaren) og brugte vist dagene efter på
stranden og i Dubai berømte Marina (c’, Tak for en super dejlig tur og besøg
hjemmefra! (c’, Vi ses om små to uger..

Onsdag middag lettede flyet fra Riyadh mod Amman i Jordan.
Spændte sad vi alle fire som sædvanlig når vi skal på visatur på rad og række i
flyet og sludrede om alle de spændende områder og steder vi skulle besøge i de
kommende dage. Vores ven, Wadie, som oprindeligt er fra Jordan, havde samlet en
flot rejsebeskrivelse til os og sørget for både at tjekke vejene vi skulle
følge, stederne vi skulle besøge og endda booket plads til os på hans venners
diskoteker og the-barer i Amman. Imponerende arbejde!

Vel ankommet – efter en turbulent tur over den jordanske
sandørken, Wadi Ram – blev vi mødt i lufthavnen af en mand med et skilt, hvorpå
der stod ”Axel Bluhme” – Det var ret cool! Han havde nemlig en bil til os og få
minutter senere sad vi i en fin Toyota på vej ind mod Amman. Vi fandt
forholdvis hurtigt vores hotel og resten af dagen gik med at afprøve de barer
vi havde fået anbefalet af Wadie.

Tidligt næste morgen gik turen mod det døde hav og på vejen nød vi udsigten oppe fra bjergene – nogen siger at det var samme bjerge, hvor moses modtog de ti bud?! – Uanset så var udsigten fantastisk!

Vel ankommet til det døde hav fandt vi hurtigt ud af at det
meste af stranden er hegnet ind af store hoteller og beach clubs. Vi mente dog
ikke vi ville betale 10 JD (=80 DKR) for en dukkert, så vi kørte videre ned
langs kysten til et sted der kaldes ”hot springs” – og som er den public beach
de lokale også bruger. Vi mødte op til flere skoleklasser og folk var ekstremt
nysgerrige for at høre, hvor PRÆCIST oppe nordpå vi var fra – så jeg var fra
sverige(!) OG det var nok meget klogt, for der er ikke mange jordanere der helt
har tilgivet os endnu. De vil i hvert fald gerne liige diskutere sagen!

Nå, i bølgen den blå sprang vi – 0g så flød vi ellers
ovenpå! Det er nærmest umuligt at komme ned i vandet og man kæntrer rundt..
Brystsvømning kan man godt opgive – så lidt rygsvømning blev det til (c’, Helt
utroligt – og tæt ved kysten kan man se hvor meget salt der er i vandet – det
ligger nærmest i lag! Efter 20 minutter i vandet klatrede vi lidt op af
skråningen til vores brusebad – et lille naturligt springvand! Fantastisk!

Friske tog vi hul på næste etape af vores roadtrip og først
fulgte vi kysten af det døde hav sydpå. Havet fordamper hurtigere end nyt vand
kommer til så indenfor en årrække vil det være helt forsvundet – og der gik da
heller ikke længe før vi havde lagt det døde hav bag os. Vi kom et godt stykke
sydpå og drejede fra landevejen op mod bjergene – og fandt den mest fantastiske
bjergvej med hårnåle sving, ekkodale og fåreflokke rundt om hjørnet! Fed
oplevelse og vi steg næsten 2000 højdemeter fra det døde hav (som ligger 400
meter under havets overflade) til vi kom til toppen af bjerget og kunne køre
ned mod Petra på den anden side!

Selve Petra er nok hovedturist attraktionen i Jordan og
allerede da vi ankom til Wadi Musa (byen der ligger ved indgangen) var der
proppet med turistbusser og byen vrimlede med folk. De fleste bruger da også
tre eller fire dage på at se de 45 km udhuggede huler, templer og klostre. Vi
havde dog ikke så meget tid, men var dog fast besluttede på at få mest muligt
ud af turen! Så først kastede vi os op på en hest og i fuld gallop drønede vi
mod indgangen. Vi måtte dog efterlade hesten ved indgangen til selve Petra og
gåturen igennem klippespalten tog da også omkring tyve minutter – hvorefter den
første bygning viste sig for enden af sprækken! Hugget ud af klippen og helt
vildt at se!

Vi brugte et par timer på at gå igennem ”hovedgaden” i
Petra og på at bestige de godt 800 trin op til the monestary (klosteret) hvor
efter vi nød udsigten fra det flotte udsigtspunkt , kaldet ”the sacrificial
view”

<!–
WriteFlash('’);
//–>

<!–
WriteFlash('’);
//–>

Bare rolig – den gale beduin beduin kom sikkert ned!

Da det var ved at blive mørkt gik vi ned igen og nød at vi
var de sidste tilbage i Petra (ud over de ansatte) – det er sådan Petra skal
ses og nydes!

Dagen efter blev det til sightseeing i Amman og vi fandt
blandt andet et gammelt romersk amfiteater og det gamle tempel ved byens
citadel. Super flot – og kan kun anbefales! Men næste gang vil jeg nok prøve at
få tid til at besøge Wadi Ram (den enorme ørken i syd Jordan) og måske bestige
et af bjergene dernede. Og bare rolig – man kan gå derop uden torve og kroge!

Og lige til sidst:

<!–
WriteFlash('’);
//–>

Et lille “lyn” indlæg.. De sidste 3 dage har det regnet og torden og lynet som en gal – i perioder, men her er et par videoer af det… Bare sådan for at give et lille indtryk.. Det er ikke verden bedste kvalitet, da det er optaget med min HTC (c’,

http://www.youtube.com/watch?v=NbJ0GNaky7U

http://www.youtube.com/watch?v=PqzdVn-Coxs

http://www.youtube.com/watch?v=9CWZDvSZfYk

Et lille sidespring fra mellemøsten…

Jeg har nu lagt mit nye website ud – se det på www.dreamphotos.dk

Håber I kan lide den (c’,

Da jeg stod op i morges
var jeg frisk som en havørn! Ingen tømmermænd og ikke noget med at sove længe –
vi havde for en gangs skyld ingen planer for weekenden og det passede mig
faktisk rigtig godt. Tid til at slappe af og tid til at hygge med shisha og kaffe
på terassen – dejligt!

Lidt op af dagen ringede Niels
fra arbejdet og spurgte om vi ville med en tur i ørkenen og udforske lidt af
området – Det kan man da ikke sige nej til så afsted det gik – og snart kørte
vi mellem stenede klitter, røde sanddyner og kameler (c’,

Vi tog en lille pause i
ørkenen for at spise vores frokost – og alt imens vi stod og spiste (i læ bag
bilen på grund af sandstormen) kom en ung beduinfar og hans tre drenge kørende
i deres 4wd pajero. Stolt fortalte han om hans ørken og om hvordan hans
forfædre havde boet i netop dette område frem til for cirka 100 år siden. Han
tiløbød at vise vej ned til en nærliggende oase – hvilket var både godt og
dårligt, da vi endte med at sidde fast i vores range rover på lavprofildæk! Men
vores nye ven, beduinen Aboferas, kom til undsætning og trak os fri (c’,
Derefter nød vi en times tid i oasen, mens Aboferas fortalte røverhistorier om
slangejagt (om hvordan man fanger og tilbereder slanger, som er så giftige at
man dør inden der er gået ti minutter!), om “dhab” (øgler, som lever
i bjergene og som de jager med kalashnikov(!) eller “long rifles” (c’,
Han fortalte også om oasen og dens betydning for hans forfædre, deres levevis
med dadler, vand fra oasen og kameler og geder. Helt fantastisk!

På vejen hjem mødte vi op til flere kamelflokke og endda en familie som
gik med deres kameler – en dreng på 10-12 år kørte deres firhjulstrækker bag
dem (c’, Sjovt at se! Vi var også forbi nogle gamle ruiner og en et lille
lookout – alt i alt en fantastisk tur i ørkenen (c’,

Vi var fulde af forventning, spænding og eventyrlyst da vi
sad i flyet mod Beirut. Alle, vi havde snakket med, havde en historie at
fortælle om Beirut – et eventyr om gåture i den gamle by, oplevelser blandt de
romerske ruiner i dalene i og omkring Beyrouth, i Byblos og Baalbek eller en
højtflyvende fortælling om bylivet i Beirut og de vilde diskoteker, dansende
mennesker og farvestrålende drinks!

Som forventet blev vi overfaldet af taxichauffører da vi
kom ud af lufthavnen – og ikke engang en lokal fyr vi havde mødt i flyet kunne
forhandle prisen ned. 50 US-dollars, 10 minutters kørsel og 45 minutters
diskussion (med chaufføren om overbetaling og valutakurser) senere var vi
ankommet til vores Hotel Talal og klar til at møde byen ”Alle” snakker om.

Hotellet (eller rettere; hostellet) var et gammelt
backpackersted og et af de billigere i rækken og vi måtte da også finde os i
løse vægge, udhulede senge og sovende gæster i både gange og på balkoner, da
der ikke var plads nok i rummene. Men ikke desto mindre kan jeg kun anbefale
stedet, som var fuld af stemning og glade mennesker samt en afslappet holding
til såvel brug af service og lokaler samt rødvinsdrikkende skandinaver i
opholdsstuen. Den første aften mødte vi en norsk veninde som Oskar og Johannes
havde mødt for to måneder siden i Riyadh og hun (og senere hendes franske
veninde) blev hurtigt en del af vores lille gruppe. Hotellet ligger i kanten af
centrum og i gå afstand til Gemmayse, som er et af de bedre områder med cafeér,
barer og stemning. Første aften endte vi på en nærliggende restaurant med
hummus, brød og ksara (libanesisk rødvin) – Fantastisk!

Onsdag blev brugt på at udforske Gemmayse og shopping i Yessouiyeh og vi nød
både cafeliv, byens kringlede gader, den svingende gamle og nye arkitektur og
de gamle, hullede bygninger som stadig står som monumenter til minde om byens
historie – om aftenen valgte vi at nyde lidt rødvin på hotellet og derefter at
tage ned på et sted vi havde fået anbefalet – ”Behind the Green Door!” I Beirut
er weekenden som i Europa, lørdag og søndag, og derfor var vores tur måske ikke
helt så godt planlagt som den kunne have været – idet at vi ankom natten til
onsdag og tog af sted natten til lørdag. Så Beiruts vildeste byliv må vi se en
anden gang – men på ”Behing the Green Door” var der dog gang i den uanset at
det var onsdag og vi havde en fantastisk aften.

Torsdag nød vi en tur på stranden – vi måtte jo udnytte
chancen for at føle sandet mellem tæerne og de salte bølger inden vi igen måtte
tilbage til ørkenlandet! Vi tog turen langs the cornice (fortovet som løber
langs vandet i det meste af Beiruts centrum) i en lille servicetaxi, som for
2000 lebanese punds (7-8 DKR) per person kører en rundt i byen. På vejen så vi
et glimt af the Pigeon Rocks, som er et store
klipper der står i vandet – på samme måde som the twelve apostles i Australien.
Stranden vi tog ned til var en offentlig strand og den blev bevogtet af to
soldater – da det ikke er alle der kan håndtere kvinder i bikini – og vi måtte
derfor spørge om lov før vi kunne gå i vandet (da vi havde både Åshild og
Louise med), men vagten var super flink og holdt da også skarpt øje med at vi
ikke blev generet, mens vi hyggede os med badning, sol og shisha på stranden.
Fantastisk med en dukkert – helt fantastisk – og enormt savnet når man har
været vant til at have Manly Beach ved hånden i 8-10 måneder!

Eftermiddagen gik med en gåtur i Hamra (som nok er det største turist og
handelsområde i Beirut) og vi nød både god traditionel libanesisk mad, kaffe og
masser af spændende bygninger. Efter en hurtig ”powernab” og et par glas
libanesisk rødvin tog vi ud for at kigge på en af de mest berygtede natklubber
i Beirut – BO18, som ligger under en parkeringsplads i udkanten af Gemmeyse
(cirka) – og jeg må indrømme at det så vildt ud at de havde åbnet taget ned til
diskoteket. Køen var dog enorm og efter 20-30 minutter, blev vi enige om at det
ikke var natklubben B018 vi skulle bruge vores tid på (c’, Videre gik turen til
et par pubber og sent på aftenen hjem til Hotel Talal efter en god aften – til
trods for nederlaget ved B018.

Fredag mødtes vi med Anders fra
mit kontor i Riyadh og hans kæreste, som brugte samme weekend her – dog i noget
bedre standard end vores hotel og med udsigt over det meste af byen, pool på
taget og en stor suite, der nemt kunne have huset 25 personer på hotel Talal
(c’, Det er utroligt at se og føle de kontraster der opstår imellem de nye og
gamle bygninger overalt i Beirut! Vi havde på vejen passeret Holiday Inn Hotel,
som under krigen blevet sønderbombet og den dag i dag står som et enormt
monument – med skudhuller i væggene, bombekratere og enorme huller i gavlene.

Vi tog derefter ud til en
flygtningelejr for palæstinensiske flygtninge og gik en tur igennem deres lejr
som består af en samling faldefærdige huse, et marked og en mindeplads på
stedet hvor der af flere omgange er blevet begået massakre mod de palæsatinere
der bor i området – senest i 2006! Det var utroligt ubehageligt at stå og se på
pladsen og de store plakater der havde sat op for at mindes de faldne, men
samtidigt en stor oplevelse og det var utroligt at gå rundt og blandt alle
disse flygtninge og snakke med de få der kan engelsk. Jeg havde endda også held
til at snakke med Ali – en ung dreng på 10-12 år som havde boet i Danmark i 8 år
– og han fortalte historier både fra DK og fra Libanon. Vi blev vist rundt af
et par ”gadedrenge” på 16-18 år som viste en masse om både massakrerne og
området og de var super nysgerrige om både Danmark, men også Sverige, Norge og
Frankrig og de hjalp med at oversætte fra alle de andre nysgerrige mennesker
som nogle gange samledes om os eller bare sagde hej i forbifarten. Det var en
stærk og meget intens oplevelse!

Efter bare en time eller to
derinde tog vi videre til The Cornice og fandt en hyggelig restaurant hvor vi
kunne nyde en god middag inden vi tog i lufthavnen!

En alt for kort weekend i
Beirut er ovre – det er helt sikkert langt fra sidste gang jeg har besøgt
Beirut!